Kontorergonomi
Kontorergonomi
God ergonomi relateres som oftest til kontorarbejdspladsen og handler i stor grad om at tilretteligge arbejdsstillingen således at kroppen har det godt mens man arbejder. Det er essentielt at give kroppen muligheden til at kunne arbejde aktivt, naturligt og varieret.
Vi er alle forskellige...
Det er ikke uden grund at Vi ifølge arbejdsmiljøloven har pligt og ret til at indrette arbejdspladsen og anskaffe de nødvendige hjælpemidler. Vi er alle forskellige og har brug for individuelle løsninger og tilpasninger!
Hvis ikke man tager forebyggelsen alvorligt, kan konsekvenserne blive alvorlige både helbredsmæssigt og økomisk!
Sygefraværet skal nedbringes...
Sygefravær er en udgiftspost de fleste virksomheder må tage alvorligt. En udgift, der dækker over mere og andet end den umiddelbare reduktion i arbejdsstyrken under selve sygefraværet. Udgiften omfatter reduceret produktivitet og medarbejdertilfredshed langt ud over selve sygefraværsperioden. Ved at arbejde forbyggende med sygefraværet kan man både reducere udgiften i form af nedgang i produktivitet, og også udgiften ved en eventuel fraværsperiode med dertilhørende vikaromkostninger, indkøringsperiode, m.m.
Hvordan undgås belastningsskader?
Opskriften på ondt i nakke og skulder er at have armene i en fremoverlænet position med tyngdepunktet for langt fremme. Har du i tillæg en lille skærm i forkert position med en dårlig læsbarhed, vil dette skabe spændinger i nakke og skuldre. Spændinger fører også til dårlig blodcirkulation.
Toppen af din computerskærm skal være i højden på dine øjne, når du kigger lige ud. Det betyder, at du undgår at kigge for meget nedad på din skærm. Det er med til at minimere risikoen for at få ondt i nakken og skuldre.
Rygsmerter kan skyldes stillesiddende og ensidige positioner. “Gode ergonomiske” stole giver ikke den nødvendige aktivitet/belastning som ryggen har brug for. Støttemusklatur bliver dårligere og skader kan lettere opstå. At sidde ned er dejligt, men det bedste er at reducere siddetiden.
Begrebet museskade (musearm) inkluderer alle symptomer, der kan opstå i forbindelse med gentagne overanstrengelser af ledbånd, muskler, nerver og sener i armen efter langtids brug af computermus. Museskadediagnoser kan variere alt efter arbejdsformer, kontorergonomi og lignende. De kan opstå i fingre, hånd, håndled, i albuen og i skulderen.
Sidder du meget stille i løbet af dagen, øger du risikoen for livstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, usund overvægt og for tidlig død. Risikoen begynder at stige fra omkring syv timer om dagen, og sidder du ned mere end 11 timer om dagen, stiger den betydeligt!
Kroppen er skabt til at være i bevægelse og til at skulle bruges. Vi har ikke brug for aflastning, men belastning. Vores ben behøver aktivitet for at opretholde bevægelighed og styrke. Når Vi brugerne vores ben aktivt, pumper benmuskulaturen blod til hjertet og rundt i kroppen. Ben i bevægelse er med til at stimulere de fleste af kroppens vitale funktioner.
Langvarigt arbejde ved skærmen kan give gener i form af tørre og sviende øjne, muskelspændinger og hovedpine. Jo mere langvarigt og intensivt skærmarbejdet er, desto hyppigere skal du så vidt muligt afbryde det med andet arbejde eller pauser.
Skærmen skal kunne vippes og justeres i højden, så du kan finde en arbejdsstilling, hvor øjnene er på højde med skærmens overkant og de derfor ser lidt nedad på skærmen. Det skåner nakke og skuldre og mindsker reflekser.
Hvordan undgås belastningsskader?
Mange arbejder i unaturlige og dårlige arbejdsstillinger og oplever smerter i hånd, arm, ryg, nakke eller skuldre.
Smerter igennem længere tid kan ende ud i mere omfattende skader. De mest almindelig kendte er musearm og tennisalbue.
Fysioterapeut og ergonomisk rådgiver Mike Wilson giver dig gode råd til indretningen af kontorarbejdspladsen!